Søgeoptimering på Facebook

Om mindre end 3 dage gør Facebook det muligt for både private og virksomheder at få et såkaldt Facebook username.

Hvad er et Facebook username?
Blaise DiPersia fra Facebook skriver lidt om det i Facebooks blog, men det går i alt sin enkelthed ud på at man kan knytte en lettere www adresse til sin profil.
F.eks. kan jeg få en adresse der hedder www.facebook.com/kasper/ - hvis jeg altså er hurtig nok - for det er nemlig først til mølle. :)

Hvorfor er det interessant?
Det er muligvis ikke så interessant for privatpersoner, med mindre man brander sig selv.
Dog er det enormt interessant for sin virksomhed, såfremt man har den oprettet som en page på Facebook.
Lad os nu tage vores blomsterhandler Warmdal Blomster som eksempel. De ligger i Valby men sælger og leverer blomster til hele københavnsområdet, og de vil meget gerne findes på søgefrasen "Blomster København".
Hvis de kan få et username på Facebook der hedder www.facebook.com/Blomster-København/, så er jeg ikke i tvivl om at det ville gavne deres muligheder for at blive fundet af deres kunder, hvilket er godt for både kunder og blomsterhandler. :)

Man kan skrive sig op til et username fra om ca. 3 dage (følg linket i overskriften og se en nedtælling). Husk det nu. :)